saxa loquntur

Det handler om at få stenen i tale .....
Den litografiske sten har sit eget temperament .....
Stenen taler mange sprog, når først man har fået den i tale .....

Den litografiske proces

Litografi ( af græsk "lithos" = sten og "graphin" = skrive eller tegne

Den originale litografiske trykkeproces blev opfundet af tyskeren Aloys Senefelder i 1796. Den anvender sten som trykelement, derfor betegnes den ofte som stentryk. Solnhofer-stenen er den bedst egnede til formålet.

Princippet i litografi er, at vand og fedt skyr hinanden. På en plansleben og kornet kalk-skifersten, 6 -10 cm tyk, udføres tegningen med en fedtholdig kridt eller med en tusch, som hovedsagelig består af talg, sæbe, voks, schellak og kønrøg.
                                                                                                                          Derefter ætses stenen med en opløsning af gummi-arabicum og salpetersyre. Opløsningen angriber de ikke tegnede , d.v.s. de ikke fedtdækkede partier. Stenen, hvis porøse overflade nu kan opsuge vand og fastholde fugtighed, fugtes inden trykningen med en fed trykfarve af linoliefernis. Trykfarven opsuges kun af de tegnede partier. Stenens øvrige fugtige partier afviser trykfarven.